Projekter

Det første, der trængte sig på, var en vinterpresenning. Så den er lavet her i oktober 2012.
Ifølge min erfaring må der stilles følgende krav til en vinterpresenning:
  • Den skal være solid. Det vil sige af kvalitet som en lastbilpresenning, ca. 650 g/m2. Letvægtspresenninger og armeret presenning af Monarfleks typen blæser i stykker i løbet af vinteren.
  • Presenningen skal være fri af båden og gerne så meget, at der kan arbejdes under den
  • Den skal være så stejl, at smeltet sne ikke kan lave søer i presenningen. Det medførte, at jeg valgte en hældning på 45 grader. Så bliver den også passende høj at arbejde under.
  • Der skal være et tilstrækkeligt solidt stativ til at bære presenningen
  • Af hensyn til prisen vil det være en fordel, hvis man kan undgå en faconsyet presenning
Så ovenstående krav medførte, at jeg købte en 6x10 m presenning 650 g/m2 hos Biltema i Horsens en dag, jeg alligevel var der på egnen. Den viste sig godt nok ikke at se helt så god ud som den presenning, jeg havde fået syet til "Mallemuk", men den var også betragtelig billigere. Nu må vi se, hvordan den holder.
Stativet havde jeg tænkt mig at lave af 38x57 mm skillerumslægter. Men så faldt jeg for nogle 25x40 mm lægter i god trækvalitet ved Skave Nedbrydning, så det blev dem i stedet. Rygningslægten er dog en 38x57 mm lægte, jeg havde i forvejen.
Vinterpresenning
Her er den færdige presenning. Den holdes stram af plasticdunke med vand i (nogle med sand). For en sikkerheds skyld er den også bundet til bådvognen.
stativ
Sådan kom stativet til at se ud i første omgang. Det står på dækket lige inden for fenderlisten. Ruffet kan lige akkurat være under presenningen.
Det viste sig senere, at der skulle laves lidt tilføjelser.
afstivning
Stativet er afstivet med en stiver fastgjort i mastefoden på ruffet, så det ikke kæntrer.
Ekstra stiver
Det viste sig nødvendigt med nogle ekstra lægter i kanten (rød pil). Ellers flagrede presenningen for meget i blæsten. I alle hjørner er presenningen beskyttet mod slid og gnav af stumper af gulvtæppe. De skal fastgøres, ikke bare sættes i klemme.
Fastgørelse
Det viste sig (selvfølgelig) også nødvendigt at fastgøre stativet, så det ikke bare stod løst på dækket. Så det er surret til bådvognen. På den måde, der er vist, holdes benene også på plads ude ved rælingen. Det ses også på billedet ovenfor til højre.
stige
Og så lige to ekstra bekvemmeligheder:
en lille stige til at krybe ombord under presenningen i
el og vand
og el og vand lige ved hånden.
Så kan det snart ikke være bedre.
Så ville jeg gerne have en diodesplitter til at skille startbatteriet og forbrugsbatteriet ad. Jeg hælder mere til filosofien i en diodesplitter som VETUS end til et overløbskredsløb som i SEPTOR. Men en VETUS diodesplitter koster ca. 2000,- kr. Det skulle man vel nok selv kunne lave for ca. 200,- kr. i materialer.
Og her er den så. Den bliver monteret, når jeg går i gang med renoveringen af ledningsnettet. Det er heldigvis ikke så omfattende.
diodesplitter
Vinterens gøremål 2012-13
Som noget af det første blev alle sceptre skruet af og de bøjede rettet. Forpulpittet fik isvejst et nyt stykke rør et sted, hvor det var samlet med et mindre rør skudt ind i yderrørene.
Motoren blev pillet ud og løftet ned med hjælp af naboens frontlæsser, læsset på trailer og kørt til mekaniker. Den var meget længe om at starte i kold tilstand. Den har nu fået nye cylinderforinger, stempler, plejlstangslejer, toppakning og ventilsæder. Og så viste det sig, at den også skulle have nyt termostathus, termostat og temperaturgiver. Nu starter den helt godt, men jeg skal en gang have kontrolleret indsprøjtningspumpen for lækage.
Endvidere har den gamle VDO Sumlog fået et nyt kabel. Det var knækket et par steder nede i propellerhuset. Jeg har ofte spekuleret på, hvor nøjagtig sådan en mekanik med en masse friktion kunne være. Det ved jeg nu. (Se kommentarer til bådens data)
gaskasse Gasflasken stod løst i bunden af køkkenbordet. Nu er der lavet en lufttæt kasse af krydsfiner med lækagekontrol og afløb til det fri. Endvidere er der anbragt en stophane under gasapparatet. Så nu skulle det være både lovligt og forsvarligt.
ratstykker Forkromningen på ratnavet var skallet lidt af. For at få rattet lakeret, skruede jeg skruerne i ratkransen ud og pillede navet af. Og så faldt rattet fra hinanden i stumper og stykker. Men så var det jo lettere at slibe den gamle lak af.
Nu er navet forkromet, rattet lakeret og samlet med skruer og noget bedre lim (epoxy), så det ser ganske hæderligt ud.
rat
Der er ryddet lidt op i batterirummet. Hvert batteri har en plads på 17,5 x 35,5 cm. Det passer til et 88 Ah startbatteri til motorern og et 90 Ah fritidsbatteri til forbruget (køleskab, lys, varme) fra Harald Nyborg. Men så længe de holder bruger jeg de to 60 Ah startbatterier, der var med båden. Pladsen er så fyldt op med nogle træklodser.
Hvert batteri har fået separat afbryder, som sidder på bagkanten af batterirummet, og diodesplitteren sidder foran batterierne. Den virker efter hensigten. Desuden er der monteret nogle messing tilslutningsskinner på bagkanten af batterirummet til motor+, forbrug+ og fælles-.
Ledningsnettet er en blanding af Albins originale, ledningerne der hørte til Bukh-motoren, samt hvad der senere var tilføjet.
Nu har jeg fået rede på det hele og sat alle sikringer samlet under instrumentbrættet, der er dejlig tilgængelig fra toiletrummet. Det passer fint at sidde på låget, når man arbejder! Så har jeg tegnet et samlet diagram over, hvordan det hele faktisk ser ud nu, og hvor sikringerne hører til.
På instrumentbordet er alarmen fjernet. Den var defekt, og der sidder i forvejen en til højre for loggen. Hullet efter den er fyldt ud med et voltmeter, jeg havde liggende. Loggen er en gammel mekanisk VDO Sumlog. Det museumsstykke nænnede jeg ikke at erstatte med en elektrisk. Desuden er der kommet en Garmin GPS 120XL. Den er snart lige så historisk som loggen. Efter at antennestikket er fikset, virker den fint. Desuden er alle nødvendige afbrydere samlet foran instrumentpanelet.
Og så er der kommet et spritkompas. Det hører sig til. I øjeblikket har det en del deviation, det skal der lige korrigeres for, men det er der justeringer til.
I sommerens løb 2013 fil jeg rettet bådvognen til.Forakslen blev vendt, så styrearmene kom til at vende bagud i stedet for fremad. Så spreder hjulene, når man drejer i stedet for at spidse. Så skal de ikke slæbe sidlens under drejningen.
Desuden fik jeg lavet justerbare støtter i stedet for de faste. Det er rart, når der skal bundmales, at man bare kan skrue to støtter ad gangen fri af bunden. Sådan nogle galvaniserede vantskruer kostede 50,- kr./stk ved AFI i Esbjerg, og de kan holde til omtrent det samme i tryk som i træk. I hvert fald rigelig til at støtte båden sideværts.
Vinterens gøremål 2013-14
Det har altid været noget bøv at justere kileremmens stramning: man skulle rykke i generatoren for at holde remmen stram og samtidig bruge begge hænder til at spænde generatoren fast med.
Nu har jeg lavet en lille bøjle af en strimmel aluminium. Monteret som vist på billedet t.v. kan man stramme kileremmen med fingrene ved at skrue på maskinskruen i toppen. Den skal jo ikke være så stram endda, så fingertilspænding rækker.
Når fastholdebolten er strammet, kan man fjerne maskinskruen og møtrikken, så det ikke falder af og laver ulykker et eller andet sted.
I foråret opdagede jeg dagen før båden skulle i vandet, at temperaturgiveren på motoren var kortsluttet. Så jeg på motorcyklen og til Kolding inden de lukkede for at købe en ny. Bukh skriver i værkstedshåndbogen: "På ældre termostathuse kan det af pladshensyn være umuligt at montere dobbeltgeber.
Det afhjælpes ved pålodning af ringstykke nr. 000E4136."
Sådan en kan bare ikke købes. Så i foråret lavede jeg noget fusk med teflon paktape med kobbertråd i for at give elektrisk forbindelse.
Nu har Søren lavet en messingring til mig, og Jan har slagloddet den på termostathuset for mig. Samtidig har jeg udskiftet boltene til termostathuset med nogle lidt længere gevindstænger og sat en helicoil i det ene gevind i manifolden. De øvrige tre gevind er rømmet op, og så er gevindstængerne skruet noget længere ned i godset. Og med nye pakninger skulle alt nu være i orden. Der mangler bare rød maling.
I øvrigt holdt presenningen både til stormen "Allan" 28/10-13 og "Bodil" 5/12-13. Men da "Bodil" gik om i nordfvest, lå båden ikke i læ af huset mere, og stativet til presenningen brød sammen i samlingerne. Så samlingerne måtte forstærkes.
Toiletdøren var udrustet med nogle plasticsnaplåse, som peb jammerligt, når døren gav sig. De er nu udskiftet med et håndtag lige som på kahytsdøren.
Pumpen til håndvasken på toilettet virkede ikke, for slangerne til pumpen havde et knæk både på tilgangsslangen og afgangsslangen.
Så jeg besluttede at udskifte slangerne. Men for at de ikke skulle knække igen, skulle punpen flyttes og drejes lidt. Det gav anledning til, at de to gulvplader blev udskiftet. Støbekrydsfiner var lettetst at få fat i. De blev malet i stedet for at få vinylbelægning. Nu får vi se, hvordan det holder. Og det hele er skruet sammen, så det kan skilles ad igen.
Da nu gulvet var fjernet, skulle skrogventilerne til toilet og håndvask lige røres lidt. Det viste sig, at gevindspindlerne i begge ventiler var tæret over. Desværre er der ikke plads til kugleventiler. Jeg ville ellers gerne have haft sådan nogle i plastic. Men jeg fandt to skydeventiler hos et større VVS-firma i Herning. De er ganske vist i messing lige som de gamle, men de gamle har da siddet i 42 år, så mon ikke de nye holder min tid ud. Inden monteringen fyldte jeg spindlerne med stævnrørsfedt. Det burde også hjælpe.
I pantryet er der 2 vandhaner. Saltvandshanen sidder stadig i bordet, men der var ingen pumpe til saltvand. Strengt taget er det heller ikke nødvendigt, vi sejler ikke længere væk, end at vi kan holde os forsynet med ferskvand.
Men da både skrogventil og slanger var der, og jeg fandt en brugt pumpe i Den Blå Avis, er den nu monteret ved siden af ferskvandspumpen. Så kan vi spare på ferskvandet ved at koge kartofler i søvand lige som rigtige langturssejlere!
Og så har jeg omsider fået hidset mig op til at male dæk og styrehus. Fribordet var malet, før vi købte båden, men gelcoaten over fenderlisten er meget medtaget af sol og almindelig slid. Så jeg er gået i gang med at slibe, når det ikke regner. Først er håndlister, for- og agterpulpit, klamper, udluftningsventiler og øvrige beslag skruet af. Det er heldigvis til at komme til skruer og bolte både udvendig og indvendig. For at få ordentlig lys, er vinterpresenningen afløst af en sommerpresenning, som er let at fjerne, når der skal arbejdes. Den har vist sig overraskende solid i de næsten-storme, vi har haft her i foråret. Bare den holdes strammet ud. Når båden er malet, vil jeg da overveje at bruge den om vinteren også.
Foreløbig har jeg købt maling: 2 x Light Primer og 2 x SupremeGloss. For ikke at træde i det nytørrede maling ved påføring af 2. lag har jeg lavet en bro til at kravle over dækket på. 2 stk. 38x57mm lægter uden for mange knaster kan rigeligt bære mig. Nu får vi se, hvordan det fungerer.
Helle, som har været maler, siger, jeg skal bruge malerulle, så det gør jeg så.
Et lille indskud om et forsøg på at vandslibe bunden på en mere bekvem måde
Som skrevet i lederen mener jeg, man også kan have brug for at vandslibe selvpolerende bundmaling. Dette er en funktiomsmodel af en motordrevet cylindervandslibemaskine, som jeg har lavet i vinter. Så kan man stå ved siden af båden og slibe den under bunden i stedet for at kravle inde under den og få vand og slib i hovedet. Men den er lidt ubekvem at bruge, fordi valsen stikker ud til siden i stedet for at sidde midt for skaftet.
Sliberen drives af en boremaskine gennem en aksel, der løber i nogle nylonlejer inden i aluminiumsrøret (et kosteskaft).
Vinkelgearet er fra en vinduesviskermotor (fra en Opel Ascona). Med den foreliggende udveksling kører valsen ret langsomt med boremaskinen i højeste gear. Valsen er et stykke plasticnedløbsrør. Det passer rimelig i diameter med et stykke standard sandpapir, når der er 5 mm skumgummi imellem sandpapir og valse.
Hvis nogen skulle kende til, at der findes noget lignende på markedet, er jeg liebhaver.
Videre om malingen:
Nå, nu er båden malet. Det ser godt nok noget hjemmegjort ud. Jeg behøver ikke at bekymre mig om skridmønster. Hovedårsagen er formodentlig, at det første lag SupremeGloss ikke havde hærdet længe nok, inden jeg rullede det næste på. Et døgn var altså ikke nok, selv om dagtemperaturen var oppe på 20 grader. De 2 lag LightPrimer og det første lag SupremeGloss blev rullet på med Stivex mohairino ruller købt i Jem&Fix til ca. en tyver stykket. Det sidste lag ofrede jeg en mohair rulle til godt en halvtredser på. Det gjorde ingen forskel. De billige var lige så gode.
Så kom der nye navneskilte på, nu direkte på siden af styrehuset, og 2 ALBIN 25-logoer i rustfri stål, som Søren fik en kollega til at lave til mig. Så på lidt afstand er båden blevet flot.
Vinterens gøremål 2014-2015
På bagkanten af roret var der skruet en forlængerfinne af rustfrit stål fast med nogle bolte igennem rorbladet. Fra "Mallemuk" havde jeg dårlige erfaringer med vandindtrængnig i rorbladet, så jeg ville udskifte den påboltede finne med en lavet i glasfiber.
Efter at have læst noget om rorprofiler bestemte jeg mig bare til at afmontere finnen og tørre rorbladet godt ud. Roret lå på en lun radiator hele vinteren, og nu er borehullerne stoppet med polyesterspartel og efterspartlet med epoxy. Og så har hele rorbladet fået et par gange Light Primer og bundmaling.
Indersektion af pleksiglas
Inderbeholder af pleksiglas
Vinterens store projekt var en ny holdingtank, så vi kunne få frigjort forkahytten til ophold. Den nye beholder blev anbragt mellem håndvasken og skrogsiden i toiletrummet.
Efter at pladsen var afprøvet med en papmodel, blev holdingtanken lavet af pleksiglas limet sammen med lim lavet af pleksiglas opløst i acetone. Derefter blev pleksiglastanken beklædt med to lag 450 g glasfgibermåtte. Og ja, jeg vidste godt, at glasfibermåtte ikke kan lægges over skarpe kanter. Så jeg måtte slibe den hærdede polyester med glasfibermåtte af og lægge et nyt lag over kanterne. Denne gang blev glasfibermåtten holdt fast af nogle plastic vinkelprofillister, som bagefter blev siddende. Det ser solidt og sikkert ud, omend ikke smukt.
beholder med kanter
Beholder beklædt med glasfiber og med kantforstærkning
beholder isat
Beholder monteret for limning af ventil
Beholderen har fælles afløb til udsugning og gennem skroget. Der er monteret en plast kugleventil på skroggennemføringen.
Afløbet fra beholderen er limet i et hul i bunden af beholderen med epoxylim. Bagefter er ventilen skruet fra hinanden og beholderen taget ud, så afløbshullet kunne sikres yderligere med epoxyspartel.
Afløbet fra beholderen er ikke fleksibelt, så det skulle passe nøjagtigt fra starten, når det var limet. Det gjorde det næsten også.
Udluftningen er ført gennem skottet og ud gennem skroget under toiletrummets udluftning i styrehuset.
bundventil
Bundventil. Afgang for sugetømning til venstre gennem hullet.
Færdig monteret beholder Og her er den færdigmonterede holdingtank. "Teaktræsafdækningen" er lavet af 6 mm. krydsfiner, som er bejdset og lakeret
Beholderen er fastholdt med PU-skum efter montagen af tilløb, afløb, udløb og afdækning.
Beholderen fyldes fra toiletpumpen gennem indløbet foroven. Udsugningen sker gennem slangen bag om toiletkummen og den oprindelige dæksgennemføring, som sidder øverst i garderobeskabet i forkahytten.
Toiletkummen er flyttet for at give plads til holdingtanken.
korthylde Vi har også fået en korthylde. Jeg har stadig en masse papirsøkort, og i Limfjorden sejler vi for det meste efter dem, da vi (endnu) ikke har elektroniske kort. Hylden er limet fast på loftet, da der ikke rigtig er gods til at sætte skruer i.
Og bemærk gardinerne! Gardinstængerne er lavet af alu-rør købt i Bauhaus. Og Herning Trailer og Båd havde nogle originale gardinstangsholdere. Der er ikke meget gods at skrue skruer i, men så limede jeg nogle alu-plader med 3 mm gevindhuller på og skruede holderne fast på dem.
Og så har jeg købt en timetæller til motoren, så vi til efteråret kan se på den og glæde os over alle de timer, vi (forhåbentlig) har sejlet sommeren igennem. Den kostede knap 10 $ incl. porto på Aliexpress. Så får vi se, om den er det værd.
Vinterens gøremål 2015-2016
Sidste vinter var båden dækket af en presenning som i foråret 2014, da jeg malede. Den holdt også, men båden blev ikke ordentlig udluftet, så den var muggen og fugtig om foråret. Det skal altså et telt med fri luftgennemgang over båden. For at det (forhåbentlig) kan holde til vinterstormene, har jeg lavet det med spær i 38x57 mm lægter i stedet for 25x40 mm og især lavet nogle mere solide knæ mellem støtterne og spærene. De er lavet af noget 12 mm støbekrydsfiner, jeg havde liggende. Taghældningen er lavet 30 grader i stedet for 45. Så er der ikke så meget for vinden at rive i, det ser mindre voldsomt ud ovre fra naboen, og vandet skal nok løbe af, når presenningen holdes stram af vanddunkene i kanten. Støtterne står på jorden og er spændt fast i rælingen med nogle klemmer, der er fæstnet til støtterne med en skrue. Takket være moderne teknologi: batteriboremaskine med Li-Ion-batteri og Torx skruer, er det jo ikke noget problem at skrue træskruer ud og i efter behov. Stormen "Gorm" søndag d. 29. november viste, at det hele holdt. Men støtterne bør fæstes i jorden med nogle pløkke, så de ikke forskubber sig og kommer til at stå skævt. Og så skal man ikke tøjre kanten af presenningen med fastgørelse til bådvognen. Den skal kunne give sig, ellers rives øjerne i stykker. Så kun vægte i kanten, ingen fast reb.
støtter
Nu står bærestøtterne til spærene direkte på jorden.
pløk
To af de mest udsatte støtter i vindsiden er efter "Gorm"
gjort fast i jorden med en pløk, så de ikke skrider ud til
siden.
(Det viste sig senere at være en god idé at sikre alle støtterne)
knæ
Knæ mellem støtte og spær (noget mere solidt end
forrige år)
klemme
Klemme om rælingen skruet fast i støtten. Klemmen er
lavet med en stump patentbånd og spændes ved at
banke en trækile ind i enden.
Vinterens gøremål 2016-2017
Noget af det første, der blev lavet i 2012, var en anden montering af cockpitbordet. Men den gamle holder havde efterladt en stribe, der bare var malet over med lidt tilfældig maling.
Nu blev hele lugen og karmen til agterkahytten afmonteret og malet. Det pyntede.
agterdør Øjerne på karmene med vridere over er beslagene til cockpitbordet.
Efter jul begyndte jeg at spekulere i en selvstyrer. Men de så rasende dyre ud, noget med ca. 15.000,- kr., og det syntes jeg var rigeligt at ofre på sådan en gammel, billig båd.
Så jeg startede med at udtænke, hvordan drevet skulle laves. Så kunne jeg vel altid finde noget brugt elektronik til at styre det med.
Det endelige startskud til at få noget gjort ved det kom nok på bådudstillingen i Fredericia, hvor jeg gik rundt og snakkede selvstyrer på tilbehørsstandene. Efterhånden fandt jeg ud af, at der nok ikke umiddelbart var noget, der egnede sig til sådan en lille motorbåd som en Albin 25. Da var jeg kommet hen til Henning Wermuth, Marine Electronic, og han erklærede lidt kort for hovedet, at der ikke fandtes noget på markedet, der var egnet.
Det var lidt af en provokation. På det tidspunkt havde jeg tænkt mig, at en motor fra et rudehejs i en bil måtte kunne bruges, for i modsætning til en viskermotor er den beregnet til at køre begge veje. Så jeg kørte ud til en autoophugger og fandt en egnet motor for 100,- kr. Næste besøg var hos en cykelhandler for at få et tandhjul med 11 eller 12 tænder. Det var de største, der var plads til på motoren. Samt en kæde og en klinge med 44 tænder. Det lille tandhjul fandt han i affaldskassen, så det var gratis. Det var lidt slidt, men det skulle jo ikke bruges til store kræfter.
Autohelm angiver en responstid på 5 - 8 sekunder for fuldt styreudslag fra den ene til den anden side. På båden skal rattet drejes 2 omgange for fuldt styreudslag fra den ene til den anden side. Så tandhjulsudvekslingen skulle passe med, at rattet skulle dreje ca. 20 omdr./min, når motoren kørte. Og det kom nogenlunde til at passe.
Imens jeg fik monteret det store tandhjul, så det kunne rotere frit, på bagsiden af rattet, og monteret det lille tandhjul på motoren, gennemsøgte jeg eBay, den Blå Avis og Gul og Gratis for brugt selvstyrerudstyr. Og til alt held fandt jeg en brugt Raymarine Smartpilot med defekt drev i Gul og Gratis, netop da jeg var ved at være færdig med mekanikken. Og det defekte drev skulle jeg jo alligevel ikke bruge.
autopilot system Autopiloten består af en central computer, et fluxgate kompas, en rorpositions føler og en betjeningsenhed. Samt selvfølgelig et drev til roret. Den havde jeg jo selv lavet.
ratdrev Og her er så ratdrevet. Tandhjulet bag ved rattet roterer frit på ratakslen. Når autopiloten skal styre, stikkes de to hvide pinde igennem rattet og skrues fast på skiven med tandhjulet. Det er ikke så smart, men det virker. Senere skal jeg have opfundet noget, der er permanent monteret og bare skal spændes for at låse rat og tandhjul sammen. Det hele drives af motoren til højre for rattet. Den er forbundet til motorudgangen på styrecomputeren.
controller
Det lykkedes at få plads til controlleren ved ar rykke GPS'en og ekkeloddet lidt tættere sammen. Holderen til controlleren er limet sammen af akrylplader og malet sort.
(Akryllim: Akrylstumper opløst i acetone i 24 timer)
styrecomputer
Styrecomputeren er monteret under instrumentbrædtet på en krydsfinerplade hævet lidt ud fra skottet.
(Der sidder bare er række kronemuffer bag ved den)
fluxgate kompas
Fluxgate kompasser fik plads i stuverummet under skabet lige foran toilettet.
rorsensor
Og således blev rorsensoren monteret
Det har været et spændende projekt at få konstrueret drevet og få fundet ud af, hvad sådan en autopilot egentlig består af i dag. På "Mallemuk" havde vi en Autohelm 3000. Den bestod bare af en sort kasse med nogle knapper og en motor med en tandrem op til rattet. Men Delene er åbenbart nu koblet korrekt sammen. Den indledende idriftsætning og kontrol er i hvert fald forløbet gnidningsløst.
I skrivende stund (som det hedder) er båden ikke i vandet endnu. Når den kommer det, skal vi se, hvordan "Seatrial Calibration" forløber. Det går nok også godt.
Det gjorde det! Trods hagl og sne lykkedes det at få færdiggjort kalibreringen til søs i dag d. 25/4-17. En båd bør befinde sig i vand.
Opdateret d. 25.4.2017